займ манимен займ займер займ лайм
Forside

Motionsleder søges til Vejle IF

Som motionsleder i Vejle IF kommer du til at være sammen med klubbens motionsløbere og få andel i de gode oplevelser, der følger med, når man løber sammen.

Vores motionsgruppe er stor og indeholder > 100 medlemmer godt fordelt på både køn og aldersgrupperne med forskellige ønsker til, hvilket tempo der skal løbes i. Derfor har vi også i træningsgrupperne forskellige tempotilbud markeret på hegnet ved banen, hvor intervalholdet umiddelbart er det hurtigste. Men der er også mulighed for at tage den noget mere med ro, og eksempelvis vælge gruppen, der bruger 7 minutter på at løbe en kilometer. Det helt afgørende er, at hver enkelt kommer i den rigtige gruppe og får den motion og oplevelse, som de ønsker. Efter vores træningspas vil der være mulighed for omklædning og bad samt socialt samvær i vore skønne klublokaler, hvor vi normalt serverer kaffe, te, brød eller andet efter de enkelte gruppers ønsker. Alt dette ved du, hvis du i forvejen løber motionsløb i Vejle IF.

Det helt afgørende er, at hver enkelt kommer i den rigtige gruppe og får den motion og oplevelse, som de ønsker. Efter vores træningspas vil der være mulighed for omklædning og bad samt socialt samvær i vore skønne klublokaler, hvor vi normalt serverer kaffe, te, brød eller andet efter de enkelte gruppers ønsker. Alt dette ved du, hvis du i forvejen løber motionsløb i Vejle IF.

Motionslederens opgaver

Modtagelse og introduktion af nye medlemmer er en væsentlig opgave for motionslederen. Nye medlemmer i Vejle IF skal gerne føle sig velkommen i klubben, og blive placeret i den gruppe der passer dem bedst. Det kan både være intervalgruppen, 7-minutters gruppen eller eventuelt torsdagsholdet, hvor der trænes med efterfølgende socialt samvær om formiddagen af en kreds, der blandt andet er kendetegnet ved, at de alle er gået på pension.

Opfølgning på de grupper, hvor der er tilknyttet en konkret træner, og drage omsorg for, at der er tilgængelige navne, telefon eller mail oplysninger på trænerne.

Sørge for, at trænerne efter en individuel vurdering kommer på kursus i motionsløb.

Være tilgængelig i klubben og besvare spørgsmål omkring motionsløb. Du behøver ikke at have en videre gående uddannelse indenfor idræt.

Sørge for fælles opvarmning i det omfang, at det er hensigtsmæssig og praktisk muligt. Det behøver ikke at være dig, der gennemfører opvarmningen.

Du bliver desuden medlem af Vejle IF’ bestyrelse, og kommer til at være med til at træffe spændende beslutninger i forbindelse klubbens daglige drift.

Så vil vi naturligvis gerne høre dit bud på motionslederens opgaver, og din opfattelse af hvordan motionslederen gør det bedst muligt til glæde for klubbens mange motionister.

Væsentlige egenskaber hos dig

Det er ikke afgørende, om du løber 7 minutter pr. kilometer, har brug for at gå undervejs, eller om du har løbet 100 maratonløb. Det er til gengæld væsentligt, at du interesserer dig for sport som motionsløb, der kombineres med socialt samvær. Det er desuden betydningsfuldt, at du som person ønsker at tage ansvar, og være en del af en spædende organisation med mange muligheder.

Kontakt

Kontakt klubchef@vejle-if.dk

Du er også velkommen til at kontakte Ove Lausten på telefon 61 60 22 92.

Vi glæder os til at høre fra dig, og få en ny motionsleder i Vejle IF.

Ove Lausten
Bestyrelsesformand
Vejle IF