займ манимен займ займер займ лайм
Atletik

Fire medaljer til Vejle IF’s masters ved EM i atletik 2017

I perioden fra den 27. juli til den 6. august har der været europamesterskaber i masters-atletik i Aarhus. Hver aldersgruppe dækker fem år, og den yngste aldersgruppe er 35-39 år; der er ingen aldersgrænse opad. Der deltog i alt 3.843 atleter fra 40 europæiske lande ved EM for masters. For Vejle IF har EM været en meget stor succes med hele 14 deltagere, det største antal nogensinde. Det siger ikke så lidt, for klubben har stolte traditioner på området.

Mia Sørensen vinder sølv på 10000 m og halvmaraton

Fredag den 28. juli debuterede Mia Sørensen internationalt med et flot resultat, nemlig sølv i K45. Resultatet var 39.45,38 for de ti kilometer på bane. Guldet blev også på danske hænder; her vandt Rikke Due Andersen nemlig med 36.49,62, og endelig blev Ilse Crane fra Letland nr. 3 med 44.31.84.

Søndag den 6.august var det så tid til halvmaraton. Med tiden 1.24,15 vandt Mia endnu en sølvmedalje. Rikke Due Andersen fra Danmark vandt guld med 1.19,27, og Aniko Balint fra Østrig vandt bronze med 1.24,18. Tillykke til Mia med begge sølvmedaljer.

Lisbeth Bertelsen vinder sølv i trespring

Lørdag den 29. juli vandt Lisbeth Bertelsen sølv i trespring på 10,79 m. Resultatet var samtidig dansk masters rekord i K45. Lisbeths serie var x x 9,58 10,46 10,78 10,79. Som det kan ses. var de to første forsøg overtrådt. Der var 10 deltagere, og kun top 8 går til finalen efter de tre første forsøg, så her var en konkurrence med et spændingselement for Lisbeth. Der var guld til Andrea Szirbucz fra Ungarn med 12,00 m og bronze til Kirsi Tuomi fra Finland med 10,49 m. Tillykke til Lisbeth.

Rigmor Østerlund vinder sølv på 1500 m

Den tidligere europamester, nordiske mester og verdensmester har igen vundet en medalje ved et internationalt stævne. På favoritdistancen 1500 m blev det til sølv i tiden 7.00,97 i K70. Rigmor var tæt forfulgt af Eva Videlund fra Sverige, som vandt bronze i tiden 7.04,33. Guldet gik til Angelo Copson fra England med 5.54,97. Tillykke til Rigmor.

Se alle resultater