займ манимен займ займер займ лайм
Atletik

Vejle IF’s 12-15 års piger skabte sensationen på Østerbro stadion lørdag. De kom til finalen i de danske ungdomsmesterskaber (DMU) i atletik for hold seedet som nr. 6, men forlod stadion med bronzemedaljerne om halsen.

Der var mange flotte præstationer dagen igennem, og det blev til fem top-3 placeringer ud af de 13 discipliner, som indgik i finalen. Se alle resultaterne for Vejle IF’s pigehold.

At pigerne hele dagen havde fokus på at kæmpe og levere de bedste resultater for holdet vidner også 4 x 100 m stafetten, dagens sidste disciplin, om. Her slog Line, Sarah, Mathilde P. og Mathilde Asp klubrekord med tiden 52.16. Den ‘gamle’ rekord på 53.62 var fra den indledende runde i turneringen for hold, som blev afholdt i Randers den 17. juni i år, hvor Vejle IF blev nr. 6 med 7191 point.

Her ses pointstillingen fra finalen:

Sparta Ballerup Vejle IF Aalborg AM Greve Aarhus 1900
11104 9152 8959 8774 8223 7643

Rigtigt flot kæmpet – og STORT tillykke til de 10 piger: Sara, Sarah, Óluva, Line, Maria, Mathilde A., Mathilde P., Ida, Naja og Mie.

Michael Hyllesteds side med fotos kommer der de næste dage et hav af flotte billeder fra finalen.

Bagerst fra venstre: Maria Biskopstø, Naja Bertelsen, Sarah Sækmose, Mathilde Asp Jensen, Ida Lange, Sara Kjær Andersen, Óluva A. Joensen. Forrest fra venstre: Mathilde G. Pedersen, Line Grønbæk Andersen, Mie Præstbro.