Forældrerådet i Vejle IF
Forældrerådet under Vejle IF Atletik består af minimum fem forældre til udøvende atleter i klubben. Alle forældre er velkomne til at være aktive i forældrerådet.
Forældrerådet har som formål at fremme det sociale liv i klubbens ungdomsafdeling og står for at organisere enkelte arrangementer hen over året, hvortil der indhentes praktisk hjælp fra øvrige forældre.
Der afholdes møde i forældrerådet en gang i kvartalet eller efter behov.
Forældrerådet arrangerer:
- Nytårskur
- Fællesspisning to gange om året
- Klubtur en gang om året
Forældrerådet har en repræsentant med i atletikudvalgsmøderne.