DMU for hold – indledende runde i Vejle
I år er det Vejle IF, der lørdag den 26. maj arrangerer den indledende runde i Vestdanmark i DMU for hold, som er en landsturnering for 12-19 årige atleter.
I Vejle IF vil vi selvfølgelig gerne stille med hold. Indtil videre håber vi på at stille med minimum to hold, et pigehold 12-15 år og et drengehold 12-15 år 🙂 Vi arbejder også på at få lov til at danne hold sammen med atleter fra AK Heden.
For at vi kan få lavet holdene og komme i gang med træning og forberedelserne, vil vi meget gerne have din tilmelding (bindende) snart og vide lidt om, hvilke øvelser du gerne vil bidrage med. Du kan læse mere om DMU for hold og tilmelding (for atleter fra Vejle IF og AK Heden) her.
Har du spørgsmål om deltagelse på holdene, er du velkommen til at kontakte Jacob Nygaard per e-mail.