займ манимен займ займер займ лайм
Atletik

Julegavejagten 2023 i Randers, indendørs

Randers Freja Atletik og Motion glæder sig til det andet Julegavejagten i Randers den 02.-03. december kl. 11-17.
Julegavejagten er et stævne med julestemning, hvor der skal hygges i atletikkens rammer. Stævnet er for børn og unge i alderen 8-15 år samt en samlet gruppe på 16 år+, som vil dyste om julegaver i stedet for de traditionelle medaljer og præmier. Ud over atletikken på banen vil der være æbleskiver, kaffe og saftevand mod betaling til tilskuerne og de hårdt arbejdende atleter.

Dato: Den 2.-3. december 2023

Start: Lørdag d. 2. december kl. 11.00

Sted: Langvang Idrætscenter, Mariagervej 182, 8920 Randers NV

Øvelser – både piger og drenge:

  • 8-9 år: 60 m, 60 m hæk, 400 m, Længdespring, Kuglestød og Højdespring
  • 10-11 år: 60 m, 60 m hæk, 400 m, Længdespring, Kuglestød og Højdespring
  • 12-13 år: 60 m, 60 m hæk, 200 m, 600 m, Længdespring, Kuglestød, Højdespring, Stangspring og Stafet (4×200 m)
  • 14-15 år: 60 m, 60 m hæk, 200 m, 800 m, længdespring, trespring, kuglestød, højdespring, stangspring og stafet (4×200 m)
  • 16-17 år+: 60 m, 60 m hæk, 200 m, 800 m, 1500 m, længdespring, trespring, kuglestød, højdespring, stangspring

Startnummer: Anvendes fx ved løb 600 m og derover. Bæres på brystet.

Program:       Lørdag – Stævnestart kl. 11:00
Lørdag – Julegaver til børn i alderen 8-11 år kl. 13:10
Søndag – Stævnestart kl. 11:00
Vejledende tidsskema findes på siden her (vælg stævnet først). Ændret tidsskema kan ses på Randersfreja.dk og i Roster.

Præmier:
Om lørdagen vil alle 8-11 år modtage en julegave kl. 13:10. Der vil ikke blive delt gaver ud ved disciplinerne for de 8-11 år efter afviklingen  af disciplinerne.
For aldersgrupperne 12 år og op konkurreres der om julegaver i disciplinerne, hvor første, anden og tredje plads vil modtage en julegave. Præmieoverrækkelser sker umiddelbart efter øvelsens afslutning eller ved stævnets afslutning.

Disciplin afvikling:
Hækkehøjder:

8-9 år: 60 cm   10-11 år: 68,7 cm   12-13 år: 76,2 cm   14-15 år: 76,2 cm (P)
14-15 år: 83,8 cm (D)

16-17 år+ gruppen løber på sin aldersspecifikke hækkehøjder ifølge DAF’s øvelsesoversigt.

Korte løb:
Hvis der ikke er nok deltagere til både at afvikle en indledende runde og en finale, tilbydes det stadig at løbe to gange. Således vil indledende heat og finale heat blive afviklet jf. tidsskemaet uanset antallet af deltagere.

Antal forsøg:
For 8-11 år vil der være tre forsøg i de tekniske discipliner (kuglestød og længdespring).
For 12 år og op efter vil der være seks forsøg i de tekniske discipliner (kuglestød, længdespring og trespring).

Tilmelding nedenfor senest lørdag den 25. november.

Tilmeldingen til Julegavejagten 2023 i Randers er lukket. Send mail til Karen, hvis du har spørgsmål.