займ манимен займ займер займ лайм
Atletik

Superhurtige tider i Aarhus og kvalifikation til U23 EM

 

Ved  Aarhus Nordic Challenge den 2. juni 2017 blev der løbet rigtigt stærkt af sprinterne fra Vejle IF.

Sarah Sækmose (2002) indledte med at løbe 400 m i tiden 59.24. Dermed slog Sarah en 38 år gammel klubrekord på 60.2 fra 1979, sat af Konny Overgaard. Resultater fra kvindernes 400 m.

I 100 m for mænd havde Vejle IF tre deltagere: Jonas Lund (1996), Kojo Musah (1996) og et helt nyt medlem, Mark Asp (2001), der til daglig spiller fodbold og går på Vejle Idrætsefterskole og her deltog i sit første officielle atletikstævne.

I de indledende heat løb Jonas Lund 11.34 og Kojo Musah løb 10.58 og slog sin personlige rekord markant (før 10.77). Tiden var også ny klubrekord for 21 årige (den gamle lød på 10.90 og var sat af Carsten Rasmussen helt tilbage i 1974) og seniorrekord i Vejle IF.

Mark Asp løb 10.90 og slog dermed klubrekorden for 16 årige (den gamle rekord på 11.48 fra 2009 tilhørte Christopher Hansen). Med tiden 10.90 indfriede Mark kravet til European Youth Olympic Festival 2017 i Ungarn. På Vejle IF’s Facebook-side kan man se en video med Kojo og Mark på indledende 100 m.

I finalen på 100 m, hvor både Mark og Kojo havde kvalificeret sig i et stærkt felt med bl.a. tre deltagere fra Storbritannien, gik Kojo efter U23 EM-kravet, som er 10.55 sek. Kojo blev nr. 3 i finalen og løb nu i tiden 10.53! Og dermed kvalificerede han sig til U23 EM i Polen den 13.-16. juli. Stort TILLYKKE til Kojo!!

Læs artiklen om stævnet på Dansk Atletiks hjemmeside

Se alle resultater  –  og flere billeder fra stævnet.

Mark og Kojo løber indledende 100 m (Foto: Lone Dybdal)

Jonas løber indledende 100 m (Foto: Lone Dybdal)

Kojo Musah løber 10.53 i finalen på 100 m (Foto: Lone Dybdal)