Vi nærmer os den mørke og, til tider, kolde tid. Sidste atletiktræning inden vintersæsonen er tirsdag den 8. oktober på Vejle Atletikstadion.
Vintersæsonen starter op i uge 43, tirsdag den 22. oktober 2019.
Sandkassen: Desværre har vi valgt, at der ikke er træning for ‘Sandkassen’.
7-9 år og 10-11 år: Da vi desværre ikke har indendørsfaciliteter for atletikken i Vejle, har vi lejet den store hal på Vejle Idrætsefterskole (VIES), men kun til de mindste aldersgrupper. Det er 7-9 års- og 10-11 års-gruppen, som skal træne tirsdage kl. 18:00-19:00. Træningen bliver varetaget af de elever fra VIES, som også har hjulpet os udendørs. Der er seks frivillige forældre, som på skift er tilstede og kan bistå, hvis der opstår en situation, som de unge ikke kan klare.
12-15 år: 12-15 års-gruppen træner udendørs på Vejle Atletikstadion tirsdage kl. 17:30-19:00. Vi har en smule indendørsareal på Niels Finsensvej, hvor der vil blive trænet enkelte gange. Det er en smule primitivt, men der kan trænes et par discipliner. De plejer at løbe derhen som opvarmning.
12 år+ løbere: Løberne fra 12 år og op træner på Vejle Atletikstadion tirsdage kl. 17:30-19:00 og torsdage kl. 16:30-18:00. Det er nyt, at vi har løbeholdet om tirsdagen. Derfor vil vi meget gerne have en tilbagemelding fra dem, som vil løbe på tirsdage, så vi kan se, om vi kan skal fortsætte med dette hold – send mail med besked til Jette Grønbæk Olsen.