Vi søger medlemmer til et nyt kommunikationsudvalg
På sidste bestyrelsesmøde i Vejle IF blev den nye kommunikationsstrategi for foreningen vedtaget. Denne strategi dækker alle afdelinger af Vejle IF, og skal nu udmøntes i praksis.
I den forbindelse blev bestyrelsen enige om at nedsætte et kommunikationsudvalg, der skal implementere strategien. Vi søger derfor efter 2-3 frivillige, der kunne tænke sig at arbejde med kommunikation og markedsføring.
Som medlem af et kommunikationsudvalg er det ikke meningen, at man skal skrive nyheder til hjemmesiden. I stedet er det meningen, at man skal arbejde med udseendet af vores kommunikationskanaler og den måde, som vi kommunikerer på. Både overfor vores omverden – men også overfor medlemmerne. I vores nye strategi har vi eksempelvis vedtaget, at vi gerne vil benytte Instagram til at dele billeder, men vi har ikke fundet ud af præcist, hvordan vi gerne vil gøre dette.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere om dette arbejde, så skriv til formand@vejle-if.dk.