Vil du give en hånd med i atletikafdelingen?
Vejle Idrætsforening er glade for, at dit barn går til atletik i klubben, og vi håber, at dit barn er glad for at være med.
Det meste af det, der foregår i klubben er baseret på frivilligt arbejde. Når vi (og andre atletikklubber) fx arrangerer stævner, er det frivillige kræfter, der sørger for, at stævnet bliver tilbudt og afviklet. Det er bl.a. derfor vi er glade for – og afhængige af – at du til stævner giver en hånd med som hjælpedommer.
Også de arrangementer o.a., der foregår i klubben, skyldes frivillige, der bruger deres fritid på aktiviteter til glæde for børn og unge, der er medlem af klubben.
Vi vil gerne have flere frivillige, der giver en hånd med og hjælper med nogle af de opgaver/aktiviteter/arrangementer, som er med til at gøre det muligt og sjovt at gå til atletik i Vejle IF.
Her er nogle af de opgaver, som Atletikudvalget (der også består af frivillige) gerne vil have din hjælp til. Der er mange forskellige opgaver og helt sikkert en, som du er god til 🙂
Hver opgave er kort beskrevet, men du er velkommen til at kontakte Jette Grønbæk Olsen eller Karen Bangsgaard for at få mere at vide om opgaven og hvad du evt. kan hjælpe med.
Når du siger ja til en opgave, betyder det naturligvis ikke, at du skal hjælpe med opgaven år efter år.
Hvis vi er mange om at hjælpe hinanden med opgaverne, bliver det både nemmere og sjovere at være med. Og du bliver en del af fællesskabet i atletikafdelingen og lærer de mennesker at kende, som er sammen med og omkring dine børn. Så kom og gi’ en hånd med!
Liste over opgaver, som vi gerne vil have din hjælp til: