Vinterkastestævner 2017
Sted: Vejle Atletik Stadion
Arrangør: Vejle IF
Lørdag, den 14. januar 2017 kl. 10.30
Hammer, kugle, diskos
Tirsdag, den 7. februar 2017 kl. 18.00 – Aftenstævne med lys på stadion
Kugle og diskos
Lørdag, den 11. marts kl. 11.00
Hammer, spyd og diskos
Regler for deltagelse
Vinterkastestævner er for alle aldersgrupper. Deltagelse er gratis, men betinget af at man hjælper med de opgaver, der er ved stævnet eller kommer med hjælpere hertil.
Redskaberne skal hentes i redskabsskuret og bringes på plads igen, og skal være gjort rene efter brug.
Måling og transport af redskaber undervejs i stævnet hører også med til pligterne.
Nettet i kasteburet skal hæves før start og sænkes efter brug.
Nettet skal placeres i de holdere, som står rundt om buret.
Portene i buret skal lukkes efter brug.
Kvaliteten af stævnerne kan blive præget af vejret, hvilket man som deltager skal acceptere og være opmærksom på.
Sikkerhed ved kast
Sikkerhed er et vigtigt element ved alle kast. Sikkerhedsregler er udarbejdet og kan læses her.
Aflysning
På grund af perioden, kan vejret blive en udfordring. Hvis vi aflyser eller laver andre ændringer på grund af vejret, vil jeg tilstræbe, at I får meldingen om morgenen på stævnedagen før kl. 7.00 på mail.
Tilmelding
Tilmelding bedes fremsendt via mail til Ove Lausten og skal indeholde: stævnedato, fornavn og efternavn, fødselsår samt vægt for de redskaber, du ønsker at kaste med.
Eksempel: Søren Andersen (85) Vejle IF: Kugle 7,26, hammer 7,26, diskos 2,00.
Frist for tilmelding: Tilmeldingen bedes fremsendt, så jeg har den i hænde senest onsdagen før lørdags stævner og lørdagen før tirsdagsstævnet.
Resultatlister udarbejdes af Ove Lausten og forventes udgivet dagen efter stævnet.
Kontaktperson og tilmelding: Ove Lausten: ove.lausten@mail.tele.dk